Hvordan indhenter jeg tilbud på en varmepumpe, hvis jeg bor tæt på naboerne

Interessen for varmepumper vokser fortsat blandt danske boligejere, især som erstatning for olie- og gasfyr. Men bor du tæt på naboerne, opstår der særlige forhold, du bør kende til, inden du indhenter tilbud på en varmepumpe. Denne artikel gennemgår, hvordan du som boligejer sikrer dig korrekte og fyldestgørende tilbud, når du bor tæt bebygget, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til regler, økonomi og miljø.

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et teknisk anlæg, der udnytter energi fra omgivelserne (luft, jord eller vand) til at opvarme boligen og varmt brugsvand. De tre mest udbredte typer varmepumper til danske husholdninger er:

– Luft-til-vand-varmepumpe: Udvinder varme fra udeluften og overfører den til boligens centralvarmesystem.
– Jordvarmepumpe (væske-til-vand): Udnytter varmen i jorden via nedgravede slanger på grunden.
– Luft-til-luft-varmepumpe: Udvinder varme fra udeluften og blæser direkte varm luft ind i boligen (primært til mindre boliger uden radiatorer).

Varmepumper vurderes som miljøvenlige alternativer til fossile opvarmningskilder, fordi de bruger mindre el og ofte leverer 3-4 gange så meget varmeenergi, som de forbruger i el.

Særlige forhold, når du bor tæt på naboerne

Bor du i et tæt bebygget område eller i rækkehus, skal du tage særlige hensyn, når du ønsker at få tilbud på en varmepumpe. Disse forhold har betydning for:

– Placering: En varmepumpe, navnlig udedelen, udsender støj, som kan genere naboer, hvis der ikke tages hensyn til opsætningen.
– Støjniveau: Bygningsreglementet og Miljøstyrelsen har krav om, hvor meget anlægget må støje hos nærmeste nabo inden for skel.
– Naboorientering: I visse tilfælde kan kommunen kræve, at du oplyser dine naboer om installationen.

Overholdelse af støjkrav og korrekt placering er afgørende for, at du kan få tilladelse til at installere en varmepumpe, og for at undgå konflikter med naboerne.

Økonomi og priser på varmepumper 2025

Prisen på en varmepumpe til en almindelig dansk villa ligger i 2025 typisk mellem 90.000 og 150.000 kr. for en luft-til-vand-varmepumpe, inklusiv standard installation. Jordvarmeanlæg koster ofte 130.000-200.000 kr., da der her skal graves slanger ned.

Faktorer, der påvirker prisen ved tæt bebyggelse:
– Placering: Ekstra arbejdstid eller materialer til korrekt placering kan forhøje prisen.
– Støjdæmpende foranstaltninger: Lydskærme eller specielle fundamenter kan være påkrævet.
– Adgangsforhold: Trange forhold kan fordyre installationen.

Det anbefales at indhente minimum tre skriftlige tilbud, så du kan sammenligne priser og løsninger, der tager hensyn til forholdene på din grund og omkringliggende boligmiljø.

Tilskud og regler i 2025

Energitilskud og Varmepumpepuljen

I 2025 kan boligejere fortsat søge tilskud til installation af varmepumpe via Energistyrelsens Varmepumpepulje. Tilskuddets størrelse afhænger af boligens energimæssige tilstand og typen af tidligere varmekilde, fx at oliefyret udskiftes med varmepumpe.

Betingelser og krav:
– Energimærke: Din bolig skal typisk have energimærke E, F eller G for at opnå tilskud til konvertering.
– CE-mærkning: Varmepumpen skal være på Energistyrelsens positivliste.
– Faguddannet installatør: Arbejdet skal udføres og dokumenteres af en VE-godkendt installatør.
– Støjkrav: Anlægget skal overholde lovkrav om maksimalt støjniveau – 35 dB(A) ved naboskel for enfamiliehuse.

Bygningsreglement og lokalplaner

Det danske bygningsreglement (BR18) samt eventuelle lokale bestemmelser i lokalplanen kan indeholde skærpede krav til placering, udseende eller støj. Nogle kommuner kræver byggetilladelse eller anmeldelse, før en varmepumpe må opstilles – især i tætte boligområder.

Sådan indhenter du tilbud på en varmepumpe – trin for trin

1. Undersøg lokale regler
– Kontakt din kommune for at få oplyst eventuelle krav i lokalplanen, særligt om støj eller placering ved skel.
2. Beregn varmebehovet
– Få udført en beregning af, hvor stort et varmepumpeanlæg, du skal bruge, baseret på boligens størrelse og isoleringsgrad.
3. Aftal besøg med installatører
– Inviter VE-godkendte installatører til at besigtige boligen og omgivelserne, så du får tilbud på konkret løsning til din ejendom.
4. Spørg specifikt til støjhåndtering
– Bed udtrykkeligt om, at tilbuddet tager højde for lovpligtige støjgrænser og eventuelle afskærmninger.
5. Indhent og sammenlign tilbud
– Vær opmærksom på totalprisen, inklusive beregninger, materiale, arbejdstid, samt planlagte støj- eller skærmningsforanstaltninger.
6. Dokumentér alt skriftligt
– Få altid tilbud og garantier på skrift, og gem al mailkorrespondance om specifikke udfordringer ved tæt bebyggelse.

Fordele og ulemper ved varmepumper i tætbebyggede områder

Fordele

– Reduceret energiudgift: Varmepumper har lavere driftsomkostninger end olie- eller gasfyr.
– Grøn profil: Mindre CO2-udledning, især hvis du kombinerer med el fra vedvarende energi.
– Mulighed for tilskud: Statens tilskud gør investeringen mere overkommelig.

Ulemper

– Støjgener: Ved forkert placering kan udedelen genere både dig selv og naboerne.
– Begrænset plads: Fysisk plads og adgang kan gøre installation mere udfordrende.
– Ekstra udgifter: Krav om støjafskærmning eller omlægning kan hæve prisen.

Installation og drift

Installationen af en varmepumpe kræver fagfolk, da både el-arbejde, kølemidler og korrekt dimensionering er nødvendigt. Vælg en installatør med erfaring fra tæt bebyggelse.

Driftsmæssige overvejelser:
– Rens filter og kontrol af anlæg anbefales min. én gang om året.
– Overvåg, om naboklager opstår, og tilpas evt. afskærmning efter behov.
– Tjek årligt, at anlægget fortsat overholder støjkravene.

Sammenligning med alternativer

Alternativer til varmepumper kan være:
– Fjernvarme: Ofte foretrukket i byområder, hvis det er tilgængeligt, da det ikke støjer og kræver mindre vedligehold.
– Biokedel: Kan opfylde varmebehovet, men kræver plads til brændsel og skaber partikeludslip.
– Elvarme: Dyr løsning i drift og sjældent anbefalet til helårshuse.

Fjernvarme vil som regel være førstevalg, hvis det kan etableres, da det kombinerer lave driftsomkostninger med minimal støj og ligetil installation.

FAQ

Hvad skal jeg gøre først, hvis jeg overvejer varmepumpe ved tæt bebyggelse?

Start med at undersøge kommunale regler og lokalplanens krav, særligt om støj og placering. Involver derefter flere VE-godkendte installatører.

Må jeg selv vælge, hvor varmepumpen placeres?

Nej. Placeringen skal overholde støjkravene ved skel og eventuelle afstandskrav, som kommunen eller lokalplanen kan stille.

Hvilke støjkrav gælder i 2025?

Støjen må maksimalt udgøre 35 dB(A) ved nærmeste naboskel for enfamiliehuse, målt over 24 timer.

Kan alle boliger få tilskud til varmepumpe?

Nej, som hovedregel skal du bo i helårsbolig med energimærke E-G, og der må i de fleste tilfælde ikke være fjernvarme på adressen.

Hvad gør jeg, hvis naboen klager over støj?

Tag kontakt til installatøren for måling og evt. justering eller eftermontering af lydafskærmning. Ved uoverensstemmelse kan kommunen inddrages.

Er der særlige regler for rækkehuse?

Ja, rækkehuse og tæt-lav bebyggelse kan være omfattet af skærpede regler, fx for placering og udseende, afhængigt af lokalplaner.

Opsummering

Når du vil indhente tilbud på en varmepumpe i tæt bebyggelse, skal du særligt fokusere på regler om støj og placering, sikre dig skriftlige, sammenlignelige tilbud, og være opmærksom på mulige ekstraudgifter til støjafskærmning. Tilskud kan søges via statens Varmepumpepulje, hvis din bolig opfylder kravene. Overhold altid gældende lovgivning og kommunale bestemmelser for varmepumper for at undgå konflikter og fremtidige omkostninger.