Introduktion
Interessen for varmepumper er steget markant blandt danske boligejere de seneste år. Med udsigt til stigende elpriser og øgede klimakrav søger mange muligheder for at benytte natstrøm, hvor prisen er lavest. Denne artikel gennemgår, hvordan du som boligejer kan indhente tilbud på en varmepumpe, der er egnet til optimeret brug af natstrøm, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til gældende regler, tilskud og drift i 2025.
—
Hvad er en varmepumpe?
En varmepumpe er et energianlæg, der udnytter energi fra omgivelserne til at opvarme boligen. Varmepumper arbejder typisk med enten luft (luft-til-luft eller luft-til-vand) eller jord (jordvarmeanlæg). Teknologien gør det muligt at få mere varmeenergi ud, end der bruges i elforbrug, hvilket gør varmepumper til en energieffektiv opvarmningsløsning.
Typer af varmepumper
– Luft-til-luft varmepumpe: Trækker varme ud af udeluften og blæser den ind i boligen. Typisk til mindre huse og sommerhuse.
– Luft-til-vand varmepumpe: Overfører varme fra udeluften til boligens centralvarmesystem og brugsvand.
– Jordvarmepumpe (væske-til-vand): Udnytter jordens stabile temperatur via slanger i haven og er velegnet til større helårshuse.
Alle typer varmepumper kræver el for at fungere, men elforbruget varierer med anlægstype, boligens isolering og driftstidspunkter.
—
Hvorfor er natstrøm interessant for varmepumper?
Natstrøm er elektricitet, der bruges i timer uden for dagspidsbelastningen, hvor elprisen ofte er lavere. Nettariffer og timepriser fra el-leverandører gør det muligt for boligejere at udnytte de lave priser om natten, især hvis man har et timemålt elmåler (obligatorisk ved varmepumpeinstallation). Udnyttelse af natstrøm kan give markante besparelser på varmeregningen, hvis varmepumpen og varmesystemet kan lagre varme eller brugsvand til senere anvendelse.
—
Hvordan indhenter jeg tilbud på en varmepumpe med natstrømsfunktion?
Indhentning af tilbud på varmepumper kræver en struktureret tilgang, især hvis der stilles særlige krav om brug af natstrøm. Her er en trinvis gennemgang:
1. Afklar behov og muligheder
– Vurder boligens varmebehov, isoleringsforhold og nuværende opvarmningsform.
– Overvej om du ønsker luft- eller jordbaseret varmepumpe.
– Undersøg om huset har eller kan få en akkumuleringstank eller varmtvandsbeholder, så der kan lagres varme produceret om natten.
2. Forbered relevante spørgsmål til leverandøren:
– Kan varmepumpen styres automatisk til at producere varme hovedsageligt om natten?
– Har systemet funktion for tidsstyring eller integration med elprisdata?
– Kræver løsningen ekstra installationer, fx større vandtank eller smart home-styring?
3. Indhent flere skriftlige tilbud
– Kontakt flere autoriserede installatører og bed om tilbud, hvor du specifikt fremhæver, at du ønsker en løsning, der udnytter natstrøm.
– Bed om at få samtlige udgifter (indkøb, installation, ekstraudstyr samt driftsomkostninger) skitseret.
– Spørg til den forventede årlige besparelse ved natstrømsfunktion, baseret på timeafregnet el.
4. Sammenlign tilbud på ensartet grundlag
– Sammenlign tilbud ud fra anlægspris, estimeret årsforbrug, evt. tilpasning af varmesystem samt forventet økonomisk gevinst ved natstrøm.
– Vurder, om tilbuddene tager højde for din boligspecifikke forhold.
—
Økonomi og priser for varmepumper (2025)
Varmepumper er en betydelig investering. I 2025 forventes følgende prisniveauer:
– Luft-til-luft varmepumpe: 15.000-35.000 kr. inkl. installation.
– Luft-til-vand varmepumpe: 90.000-130.000 kr. inkl. installation.
– Jordvarmeanlæg: 120.000-180.000 kr. inkl. installation.
Hvis du vælger natstrømsfunktion:
– Tillæg for akkumuleringstank eller smart styring: typisk 10.000-25.000 kr.
– Ekstrainstallation omfatter ofte større vandtanke og avanceret styring, hvilket skal tages med i prisen.
Driftsbesparelsen afhænger af elpriserne på nat- versus dagtid og hvor effektivt systemet kan lagre den billigere energi.
—
Tilskud og regler i 2025
Tilskudsordninger (2025)
Energistyrelsen forventes fortsat at tilbyde tilskud via Bygningspuljen til udskiftning af olie- eller gasfyr til varmepumpe. Tilskuddet gives til boligejere i helårsboliger uden fjernvarme med godkendte varmepumper på Energistyrelsens varmepumpeliste.
Nøglepunkter for tilskud:
– Tilskuddet søges før arbejdet bestilles.
– Kun autoriserede installatører må udføre arbejdet.
– Tilskudsstørrelse: Typisk 17.000-27.000 kr. for luft-til-vand, lidt højere for jordvarme.
– Dokumenterede tilbud skal vedlægges ansøgningen.
Der gives ikke tilskud til kun at skifte fra elvarme til varmepumpe, hvis huset ligger i et fjernvarmeområde.
Regler for installation
– Installation skal udføres af godkendte fagfolk.
– Timerbaseret elmåler er påkrævet.
– Eventuelle tankinstallationer skal overholde lovkrav om sikkerhed og isolering.
– Nyt anlæg skal anmeldes til kommunen.
—
Fordele og ulemper ved natstrømsudnyttelse med varmepumpe
Fordele:
– Lavere driftsomkostninger, hvis en stor del af varmeproduktionen lægges om natten.
– Miljøgevinst, hvis strøm anvendt om natten primært stammer fra vindenergi.
Ulemper:
– Højere anlægspris ved behov for større vandtank/akkumuleringstank.
– Kræver mere avanceret styring og planlægning.
– Ikke alle huse kan praktisk udnytte natstrøm i stor skala, hvis varmebehovet er konstant.
—
Installation og drift: Hvad skal du være opmærksom på?
– Varmelager: En akkumuleringstank eller større varmtvandsbeholder er nødvendig for at lagre varme fra natproduktionen.
– Styring: Styring skal kunne optimere driften ift. elpriser eller timetarif. Dette kræver ofte ekstra hardware/software.
– Årligt eftersyn: Anbefales for alle varmepumper, og er lovpligtigt for større anlæg.
– Garanti og service: Tjek garantibetingelser, især på styring og tank.
—
Sammenligning med alternativer
– Fjernvarme: Ofte billigere på drift, men ikke tilgængeligt i alle områder. Fjernvarme kan ikke “time-styres” til natpris.
– Elradiatorer: Meget dyrere i drift end varmepumper, selv ved natstrøm.
– Biobrændselsfyr: Højere arbejde og ofte mere lokal forurening end varmepumper.
For boliger uden fjernvarme anbefales varmepumpe i de fleste tilfælde, når ønsket er at bruge billigere natstrøm.
—
FAQ
Hvilken varmepumpe er bedst til natstrøm?
Vælg en luft-til-vand eller jordvarmepumpe med stor akkumuleringstank og avanceret styring, der kan producere og lagre varme om natten.
Kan alle varmepumper bruge natstrøm automatisk?
Nej, der kræves styring der kan tilpasse driften efter elpriser, samt mulighed for at lagre varme produceret om natten.
Hvad koster en løsning med natstrøm typisk ekstra?
Typisk skal du regne med 10.000-25.000 kr. ekstra til styring og tank, afhængigt af bolig og behov.
Kan jeg få tilskud til en varmepumpeløsning der bruger natstrøm?
Ja, hvis varmepumpen erstatter olie, gas eller anden fossil opvarmning, og alle tilskudsbetingelser er opfyldt.
Er det teknisk svært at udnytte natstrøm?
Det kræver et varmesystem, der kan lagre varmen, og intelligent styring, men det er teknisk muligt i langt de fleste helårshuse.
—
Opsummering
Hvis du vil indhente tilbud på en varmepumpe, der kan udnytte natstrøm, skal du først analysere dit varmebehov og afklare muligheden for varmelagring. Beskriv ønsket om natstrømsfunktion klart, når du indhenter tilbud, og sammenlign både investering, driftsøkonomi og tekniske løsninger nøje. Husk at søge relevante tilskud på forhånd og vælg kun autoriserede installatører. Rigtig planlægning sikrer, at du får et fremtidssikret og økonomisk opvarmningssystem, tilpasset energimarkedet i 2025.
