Hvornår kræver loven et årligt varmepumpeservice?

Hvornår kræver loven eftersyn af din varmepumpe?

Varmepumper er blevet en fast del af den grønne omstilling i danske boliger. De kan give lavere energiforbrug og mindre CO2-udledning end mange ældre opvarmningsformer, men de rejser også et praktisk spørgsmål: Hvornår er eftersyn egentlig lovpligtigt?

Det korte svar er, at det ikke afhænger af, om du har en varmepumpe som sådan, men af anlæggets kølemiddel, fyldningsmængde og de regler, der gælder for netop den type anlæg. Mange boligejere møder stadig gamle oplysninger om, at grænsen går ved 1 kg kølemiddel og at service derfor altid skal ske hvert år. Det er ikke en præcis beskrivelse af reglerne i dag.

Hvorfor er der regler om eftersyn?

Reglerne findes for at beskytte både mennesker, anlæg og miljø. Varmepumper indeholder kølemidler, og hvis et anlæg ikke fungerer korrekt eller bliver utæt, kan det både give dårligere drift og føre til udslip af stoffer, som kan være skadelige for klimaet eller kræve særlig sikker håndtering.

Derfor er der to spor, du som boligejer bør kende:

• Danske regler om eftersyn og arbejde på anlægget
• EU-regler om fluorholdige drivhusgasser (F-gasser), herunder lækagekontrol

Det er vigtigt at skelne mellem de to. De bliver ofte blandet sammen i artikler og salgsindhold, men de er ikke identiske.

De danske regler: hvornår er eftersyn lovpligtigt?

Efter de ændrede danske regler, som trådte i kraft 1. juli 2024, gælder der som udgangspunkt følgende minimumskrav til eftersyn af varmepumper og køleanlæg:

• Under 3 kg kølemiddel: Intet lovpligtigt eftersynskrav efter Arbejdstilsynets regler.
• Mere end 3 kg og højst 5 kg kølemiddel: Eftersyn mindst hvert andet år.
• Mere end 5 kg kølemiddel: Eftersyn mindst én gang om året.

Det betyder, at det ikke længere er korrekt generelt at sige, at alle varmepumper med mere end 1 kg kølemiddel skal have årligt lovpligtigt service. Den formulering bygger på ældre regler og bruges stadig mange steder, men den er ikke en præcis gengivelse af de gældende danske minimumsregler.

EU-reglerne: F-gas og lækagekontrol

Ud over de danske eftersynsregler findes der EU-regler om fluorholdige drivhusgasser. Her er tærsklen som udgangspunkt knyttet til CO2-ækvivalent og ikke kun til antal kilo kølemiddel. Reglerne siger blandt andet, at udstyr med 5 ton CO2-ækvivalent eller mere i visse tilfælde er omfattet af krav om regelmæssig lækagekontrol.

Det er dog ikke det samme som et almindeligt “årligt varmepumpeservice”, og der kan være undtagelser – blandt andet for visse hermetisk lukkede anlæg, hvis de opfylder de relevante betingelser og er korrekt mærket. Derfor bør du ikke nøjes med at se på en enkelt tommelfingerregel, hvis du vil vide præcist, hvad der gælder for din model.

Betyder det, at mange private varmepumper ikke har lovpligtigt årligt service?

Ja, i mange tilfælde er det netop konsekvensen. Mange mindre varmepumper til private boliger ligger under grænsen på 3 kg kølemiddel og er derfor ikke omfattet af et generelt lovkrav om periodisk eftersyn efter Arbejdstilsynets minimumsregler.

Det betyder dog ikke, at service er overflødigt. En varmepumpe kan stadig have behov for løbende vedligeholdelse for at køre effektivt, støjsvagt og driftssikkert. Producentens krav, garantivilkår og anlæggets faktiske drift kan derfor gøre det fornuftigt med service, selv når loven ikke direkte kræver det.

Hvornår bør du få service, selv om det ikke er et lovkrav?

Selv hvis din varmepumpe ikke er omfattet af lovpligtigt eftersyn, kan service stadig være en god idé. Et eftersyn kan blandt andet være relevant for at:

• bevare en høj virkningsgrad
• reducere risikoen for fejl og driftstop
• forlænge anlæggets levetid
• opdage begyndende utætheder eller slid i tide
• leve op til producentens krav for garanti eller reklamationsordninger

Du bør derfor altid læse producentens dokumentation og spørge installatøren, hvad der anbefales for netop din model.

Hvem må udføre eftersyn og arbejde på anlægget?

Arbejdet må ikke udføres af hvem som helst. Der gælder særlige krav til kvalifikationer og certificering afhængigt af kølemiddeltype, fyldningsmængde og typen af opgave. Reglerne blev også ændret i 2024, så kravene i højere grad er tilpasset mindre anlæg og nyere varmepumpeteknologi.

Som boligejer bør du derfor bruge en fagperson eller virksomhed, som er kvalificeret til at arbejde med varmepumper og de relevante kølemidler. Det er især vigtigt ved indgreb i kølekredsen, fejlfinding, reparation og lovpligtigt eftersyn.

Sådan tjekker du, om din varmepumpe er omfattet

Er du i tvivl om din varmepumpe er omfattet af lovpligtigt eftersyn eller F-gasreglerne, bør du kontrollere følgende:

1. Typeskiltet på anlægget – her fremgår kølemiddeltype og fyldningsmængde ofte.
2. Produktmanualen – her kan producenten oplyse både fyldning, vedligehold og serviceintervaller.
3. Installatøren eller servicefirmaet – de kan hjælpe med at afgøre, hvilke regler der gælder konkret.
4. Om anlægget er hermetisk lukket – det kan have betydning efter F-gasreglerne.

Det er en god idé at gemme dokumentation for eftersyn og service, især hvis du senere skal bruge den i forbindelse med garanti, reklamation eller salg af boligen.

Den typiske misforståelse

En af de mest udbredte misforståelser er, at alle varmepumper automatisk skal have et årligt lovpligtigt service. Det er for bredt formuleret. I dag er det mere korrekt at sige, at nogle anlæg har et lovpligtigt minimumseftersyn efter danske regler, mens andre ikke har. Derudover kan EU-regler om F-gasser udløse krav om lækagekontrol i visse tilfælde.

Du skal derfor ikke kun spørge: “Har jeg en varmepumpe?” Du skal spørge: Hvilket kølemiddel har min varmepumpe, hvor stor er fyldningen, og hvilke regler gælder for netop dette anlæg?

Konklusion

Loven kræver ikke automatisk årligt eftersyn af alle varmepumper. Efter de gældende danske minimumsregler er anlæg under 3 kg kølemiddel som udgangspunkt ikke omfattet af eftersynskrav, anlæg med mere end 3 kg og højst 5 kg skal som minimum efterses hvert andet år, og anlæg med mere end 5 kg skal som minimum efterses én gang om året.

Dertil kommer EU’s F-gasregler, hvor kravene knytter sig til CO2-ækvivalent og lækagekontrol. Derfor bør du altid få vurderet din konkrete model, i stedet for at stole på en generel tommelfingerregel.

Relevante kilder

• Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet har ændret kravene for arbejde med varmepumper og køleanlæg
• Retsinformation: Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr (BEK nr. 498 af 22/05/2024)
• Miljøstyrelsen: Lovgivning og uddannelse om kølemidler
• EUR-Lex: Forordning (EU) 2024/573 om fluorholdige drivhusgasser