Varmepumpepuljen: Eksklusiv Guide for Lejere til Nem Ansøgning

Varmepumper er en effektiv og miljøvenlig opvarmningsløsning, men fokus har ofte været på husejere. Med Varmepumpepuljen fra 2025 bliver mulighederne for lejere forbedret. Her får du en grundig, faktuel gennemgang af, hvordan Varmepumpepuljen fungerer for dig som lejer, hvad der skal til for at søge, økonomien i ordningen og alt det væsentlige om regler, tilskud og drift.

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe overfører varme fra udeluften, jorden eller vandet ind i en bolig ved hjælp af elektricitet. De mest anvendte typer i Danmark er:

– Luft-til-vand varmepumpe: Trækker varmen fra udeluften og bruger den til at opvarme vand i radiatorer/gulvvarme og brugsvand.
– Luft-til-luft varmepumpe: Også baseret på luft, men opvarmer direkte indeluften – mest udbredt i mindre boliger og lejligheder.

Varmepumper kan reducere boligens energiforbrug betydeligt og udleder typisk langt mindre CO2 sammenlignet med olie- eller naturgasfyr (Energistyrelsen, 2024).

Varmepumpepuljen i 2025 – særligt for lejere

Baggrund og formål

Varmepumpepuljen er en statslig tilskudsordning, der frem til mindst 2025 støtter udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumper i helårsboliger. Ordningen skal bidrage til grøn omstilling og lavere varmeudgifter (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2024).

Fra 2025 bliver puljen yderligere tilgængelig for lejere, hvis:

– Der ikke er fjernvarme tilgængeligt i området
– Lejeboligen er en helårsbolig

Sådan fungerer ansøgningen, hvis du er lejer

Som lejer har du ikke ejendomsret til boligen, og du må ikke selv installere en varmepumpe uden udlejers samtykke. Ordningen kræver derfor, at udlejeren søger puljen eller giver dig fuldmagt til at gøre det.

Vejledende trin (2025):
1. Tag dialog med din udlejer om mulighederne.
2. Lav evt. en skriftlig aftale om investering og eventuel huslejetilpasning.
3. Udlejer (eller du med fuldmagt) anmoder om tilskud via Bygningspuljens portal.
4. Ansøgningen skal godkendes, før installationen må gå i gang.

Tilladelsen fra udlejer er et krav, da varmeanlægget juridisk tilhører ejendommen. Energitilskuddet udbetales også til udlejer, ikke direkte til dig som lejer.

Økonomi: Priser, besparelser og tilskud

Hvad koster en varmepumpe?

Vejledende priser i 2025 for en typisk varmepumpeinstallation:

– Luft-til-vand varmepumpe (parcelhus): 100.000-140.000 kr. inkl. installation (markedsestimat, Energistyrelsen 2024).
– Luft-til-luft varmepumpe (lejlighed/lille bolig): 18.000-35.000 kr.

Priser inkl. moms og standardinstallation. Ekstraudgifter kan forekomme ved f.eks. særlig rørføring eller nødvendige el-arbejder.

Hvor meget kan man spare?

Energibesparelsen afhænger af boligens størrelse, isolering og eksisterende varmekilde. Ifølge Energistyrelsen kan udgiften til varme reduceres med:

– Op til 50% i forhold til oliefyr (faktuel, Energistyrelsen 2024)
– 30-40% i forhold til naturgas (vejledende gennemsnit)

På en gennemsnitlig varmeregning på 15.000 kr. årligt kan det betyde en årlig besparelse på 5.000-8.000 kr. (estimat).

Tilskud i 2025

Varmepumpepuljen yder tilskud til både parcelhuse, rækkehuse og lejeboliger (hvis kravene opfyldes):

– Luft-til-vand varmepumpe: Op til 27.000 kr. i tilskud (maks. sats 2024, forventes lignende i 2025 – tjek seneste satser).
– Tilskuddet er et engangsbeløb og må ikke overstige 60% af samlet udgift.

OBS: Puljen er som regel åben i et afgrænset tidsrum, og midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Regler og krav for lejere i 2025

For at kunne søge Varmepumpepuljen som lejer skal følgende hovedbetingelser være opfyldt:

– Boligen skal være registreret som helårsbeboelse i BBR.
– Der må ikke være tilkoblet fjernvarme, eller fjernvarme må ikke være planlagt til området.
– Udlejer skal være medansøger eller give dig en juridisk fuldmagt.

Derudover skal varmepumpen installeres af en autoriseret installatør, og der skal vælges en model på Energistyrelsens positivliste (officiel krav pr. 2024).

I etageejendomme gælder yderligere:
– Hele opgangen/ejendommen skal være enig i skiftet, da det berører fælles varmesystemer.

Dokumentationskrav:
– Gældende lejekontrakt
– Samtykke fra udlejer
– Oplysninger om varmeanlæg, BBR, energimærkning m.m.

Læs altid de aktuelle regler på Energistyrelsens hjemmeside for opdateringer.

Fordele og ulemper ved varmepumper for lejere

Fordele

– Lavere varmeudgifter (faktuel): Potentiale for markante besparelser afhængigt af nuværende varmekilde og boligtype.
– Mindre CO2-udslip: Grøn løsning sammenlignet med olie og naturgas.
– Bedre indeklima: Især luft-til-luft-pumper kan forbedre luftcirkulation og filtrere luften.

Ulemper og udfordringer

– Afhængighed af udlejer: Lejeren kan ikke selv foretage investering eller installation uden fuldmagt.
– Huslejestigning: Udlejer kan, efter gældende regler, forhøje huslejen, hvis der sker energiforbedringer (Lejeloven, §58).
– Engangsudgift: Udlejer skal som oftest stille med den indledende investering, hvilket kan betyde modvilje.
– Tekniske begrænsninger: Ikke alle lejeboliger egner sig til varmepumper, især små lejligheder eller ejendomme med fællesvarme.

Installation og drift

Forberedelse

– Indhent dokumentation (BBR, varmekilde, energimærkning)
– Samarbejd med udlejer om tilbud, valg af model og økonomi.

Installation

– Må kun foretages af fagpersoner med KMO-certificering.
– Typisk 1-3 dages arbejde afhængig af boligens forhold.

Drift og vedligehold

– Varmepumper kræver jævnlig service, som oftest hvert år til ca. 1.000-1.500 kr. (vejledende, markedspris 2025).
– Forventet levetid for en kvalitets varmepumpe: 15-20 år med korrekt service (Energistyrelsen).

Sammenligning med alternativer

– Fjernvarme: Ofte billigere og mindre vedligeholdelseskrævende, men ikke muligt i alle områder.
– Elvarme: Markant dyrere i drift (Energistyrelsen).
– Biobrændsel (pillefyr): Kræver plads og daglig vedligehold, ikke oplagt i lejebolig.

Varmepumpe er særligt attraktivt, hvis fjernvarme ikke er en mulighed, og lejer har forståelse med sin udlejer.

—

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om varmepumpepuljen og lejere

1. Kan jeg som lejer selv søge om tilskud fra varmepumpepuljen?
Nej, kun hvis din udlejer giver dig en fuldmagt. Udlejer skal godkende installationen.

2. Hvilke lejeboliger kan få varmepumpe?
Kun helårsboliger uden tilslutning til eller planlagt fjernvarme. Ejendommens opbygning skal passe til varmepumpeteknologiens krav.

3. Hvad sker der med huslejen efter installation?
Udlejeren har ret til at regulere huslejen efter energiforbedringer, fx ved at installere varmepumpe. Forhøjelsen skal følge Lejelovens regler og kan ikke overstige dokumenterede omkostninger.

4. Hvad hvis vi bor flere lejere i samme ejendom?
I etageejendomme kræver det typisk, at hele ejendommen eller opgangen er enig, da central varmekilde ændres.

5. Er det svært at få tilskuddet?
Selve ansøgningen kræver dokumentation og samarbejde med udlejer, men det er ikke en kompliceret proces via Energistyrelsens portal.

6. Kan jeg tage varmepumpen med, hvis jeg flytter?
Nej, varmepumpen tilhører bygningen og bliver i boligen ved fraflytning.

—

Opsummering

Varmepumpepuljen i 2025 giver lejere bedre mulighed for at få en varmepumpe, men kun i samarbejde med udlejer og under særlige betingelser. Fordelene er især lavere varmeregning og mindre CO2-udledning, mens udfordringerne kan være huslejestigning og krav til samarbejde. Læs altid de gældende regler, tag tidlig dialog med din udlejer, og benyt offentlige vejledninger for at sikre nem og korrekt ansøgning gennem Varmepumpepuljen.