Varmepumpepuljen: Eksklusiv Guide til Bedste Helårshuse
Varmepumper er blevet et centralt valg for danske boligejere, der ønsker en energieffektiv og fremtidssikret varmeløsning. Med varmepumpepuljen i 2025 får boligejere økonomisk støtte til at udskifte olie- og gasfyr i helårshuse. Denne guide gennemgår alt, du bør vide om varmepumper i helårshuse, gældende regler, tilskudsmuligheder og de vigtigste fordele og ulemper.
Hvad er en varmepumpe, og hvordan fungerer den?
En varmepumpe er et opvarmningssystem, der udnytter energi fra udeluften, jorden eller grundvandet til at producere varme til boligen og varmt brugsvand. Varmepumper findes hovedsageligt i tre typer:
– Luft-til-vand varmepumpe: Trækker varme ud af udeluften og distribuerer den via boligens vandbårne radiator- eller gulvvarmesystem.
– Jordvarmepumpe (væske-til-vand): Henter varme fra jorden gennem nedgravede slanger og leverer den til boligen.
– Luft-til-luft varmepumpe: Omsætter udeluftens energi direkte til opvarmning af indendørsluft i boligen (mest udbredt i sommerhuse).
Til helårshuse er det primært luft-til-vand og jordvarmepumper, der er relevante, da de leverer den nødvendige varme hele året og også producerer varmt brugsvand.
Hvorfor er varmepumper relevante for danske helårshuse?
Med stigende energipriser, skærpede klimakrav og fossil udfasning af olie- og gasfyr satser staten på at fremme energirigtige løsninger. Ifølge Energistyrelsen udledte danske bygninger ca. 34 % af det samlede energiforbrug i 2022 (kilde: Danmarks Statistik). Varmepumper udnytter vedvarende energi, reducerer CO2-udledningen og opfylder de energieffektivitetskrav, der forventes skærpet frem mod 2030.
Derudover er udrulningen af fjernvarme ikke mulig i alle områder. Varmepumper er derfor en afgørende løsning, især uden for fjernvarmezoner.
Økonomi: Priser på varmepumper og driftsudgifter
Anlægspriser (2025)
– Luft-til-vand varmepumpe: Typisk 110.000-150.000 kr. inkl. installation (vejledende pris pr. 2025, kilde: Videncentret Bolius).
– Jordvarmepumpe: Typisk 140.000-200.000 kr. inkl. installation, da der tillægges udgifter til nedgravning af slanger (vejledende pris pr. 2025).
Drift og vedligehold
– Årlige driftsudgifter til strøm: 5.000-9.000 kr., afhængigt af husets isoleringsstandard og varmepumpens effektivitet.
– Forventet levetid: 12-18 år.
– Serviceeftersyn kræves mindst én gang årligt for langt de fleste modeller (krav ifølge miljølovgivningen for anlæg med visse mængder kølemiddel).
Ifølge Beregningsmodellen fra Energistyrelsen kan en familie skifte fra oliefyr til luft-til-vand varmepumpe og spare 6.000-10.000 kr. om året i varmeudgifter (vejledende estimat).
Tilskud og regler i 2025: Varmepumpepuljen
Hvem kan søge varmepumpepuljen?
I 2025 forventes varmepumpepuljen (officiel betegnelse: Bygningspuljen/Varmepumpepuljen, kilde: Energistyrelsen) at videreføre ordningen fra tidligere år. Puljen er målrettet helårshusejere, som vil udskifte olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Fjernvarmeområder er ikke berettiget.
Generelle krav for tilskud (2025):
– Boligen skal være et registreret helårshus i BBR.
– Du må ikke have fjernvarme i området eller planer om det ifølge kommunal varmeplan.
– Eksisterende varmekilde skal være oliefyr, gasfyr eller elvarme (dog ikke nye elvarmeløsninger).
– Varmepumpen skal installeres af en VE-godkendt installatør.
– Varmepumpen skal opfylde minimumskrav til energimærkning (typisk energiklasse A++ eller bedre).
Hvor meget kan du få i tilskud?
– Tilskudsbeløbet forventes i 2025 at ligge på 17.000-28.000 kr. for luft-til-vand varmepumper, afhængigt af model og energimærkning (kilde: Energistyrelsen, Puljeguiden, 2024).
– For jordvarmepumper er tilskuddet lidt højere, typisk op til 35.000 kr. (vejledende, forudsat uændrede vilkår fra 2024-2025).
– Ansøgning foregår digitalt på Sparenergi.dk og bevilges efter først til mølle-princippet.
Afgifter og andre regler
– Som hovedregel betaler du elafgift på forbruget, men fra 2023 er elafgiften på strøm til opvarmning i helårshuse reduceret til 0,8 øre/kWh for det forbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt (kilde: Skatteministeriet).
– Husk at tjekke de lokale regler for byggetilladelse, især ved etablering af jordvarme.
– Installation af varmepumpe skal anmeldes til BBR.
Fordele og ulemper ved varmepumpe i helårshus
Fordele
– Reduceret CO2-udledning: Mindsker klimaaftrykket betydeligt (faktuelt dokumenterbart ifølge Energistyrelsen).
– Driftsbesparelse: Langt lavere varmeudgifter sammenlignet med olie/gas (vejledende besparelser 6.000-10.000 kr. årligt).
– Vedvarende energi: Udnytter energi fra omgivelser næsten gratis, kun med brug af strøm.
– Mindre vedligehold: Ingen behov for skorstensfejning eller olietank.
Ulemper
– Høj anskaffelsespris: Investeringen er stor sammenlignet med fx nyere gasfyr.
– Støj: Udendørsdelen kan give støj, der skal overholde gældende grænseværdier (miljølovgivning).
– Pladskrav ved jordvarme: Kræver et større haveareal uden mange træer eller belægning.
– Afhænger af elpriser: Driftsomkostninger kan variere med elmarkedets priser.
Installation og drift – praktiske forhold
Installation
– En luft-til-vand varmepumpe kan oftest installeres på 2-4 dage.
– Jordvarmeanlæg tager typisk 5-10 dage pga. gravearbejde.
– Installation må kun udføres af VE-godkendte installatører (lovkrav).
Drift og vedligehold
– Et serviceeftersyn anbefales mindst én gang årligt.
– Tjek jævnligt anlæggets filtrering og drift via betjeningspanelet.
Du bør kontrollere, at anlægget ikke står for tæt på naboer, så støjgrænserne overholdes – Miljøstyrelsen anbefaler fx en afstand på mindst 5 meter til skel for at overholde grænseværdier på max. 35 dB(A) ved naboens grund (kilde: Miljøstyrelsen).
Sammenligning med alternativer
– Fjernvarme: Mest oplagt, hvor det findes. Lav etableringspris, kollektive løsninger, lav drift, men kun muligt i udvalgte områder.
– Biobrændsel (pillefyr): Kan give billig varme, men kræver mere daglig vedligehold og fyldning.
– Nyere gasfyr: Kan være en overgangsløsning, men frarådes pga. forventet udfasning og manglende støtte.
– Elvarme: Har høje driftsomkostninger og er sjældent en fornuftig hovedløsning til helårshuse.
FAQ om varmepumpepuljen og varmepumper i helårshuse
Hvem kan få tilskud fra varmepumpepuljen i 2025?
Alle ejerboliger, registreret som helårshus uden fjernvarme, med eksisterende olie-, gasfyr eller elvarme, kan søge puljen, hvis varmepumpen installeres af VE-godkendt installatør.
Hvor meget kan jeg spare ved at skifte til varmepumpe?
I gennemsnit sparer boligejere typisk 6.000-10.000 kr. om året i varmeudgift ved skift fra olie eller gas til luft-til-vand varmepumpe (vejledende tal fra Energistyrelsen).
Skal jeg have byggetilladelse til at installere varmepumpe?
Normalt nej for luft-til-vand, men ja for jordvarme, hvor kommunen skal godkende nedgravningen.
Er der krav om service og eftersyn?
Ja, varmepumper skal efterses mindst én gang årligt, især hvis de indeholder større mængder kølemiddel (miljølovkrav).
Hvilken type varmepumpe er bedst til helårshuse?
Luft-til-vand og jordvarmepumper egner sig bedst til helårshuse, fordi de leverer både varme og varmt brugsvand hele året.
Må jeg selv installere min varmepumpe?
Nej, kun VE-godkendte installatører må udføre installation og tilslutning af varmepumper med tilskud fra puljen.
Opsummering: Det vigtigste om varmepumpepuljen og helårshuse
Varmepumper er både en klimavenlig og økonomisk løsning til helårshuse uden fjernvarme. Med varmepumpepuljen kan du i 2025 modtage mellem 17.000 og 35.000 kr. i tilskud til installationen. De største fordele er lavere driftsomkostninger, grøn profil og relativt lav vedligeholdelse. Ulempen er høje anskaffelsesomkostninger og krav om professionel installation. Overvej varmepumpe, hvis du bor uden for fjernvarmeområder – og sørg for at sætte dig grundigt ind i gældende regler, støtteordninger og praktiske forhold, før du beslutter dig.