Sådan beregner du besparelsen ved at investere i varmepumpe
At vælge en varmepumpe som opvarmningsløsning er for mange danske boligejere blevet et attraktivt alternativ til traditionelle former for opvarmning som olie, gas og el-radiatorer. Med stigende energipriser og større fokus på bæredygtighed kan varmepumper tilbyde betydelige besparelser på varmeregningen – men hvordan beregner man egentlig præcist denne besparelse? Her får du en grundig gennemgang af, hvordan du kan regne på det og hvad du bør være opmærksom på.
Hvad er en varmepumpe, og hvordan fungerer den?
En varmepumpe er en teknologi, der flytter varme fra omgivelserne – typisk luft, jord eller vand – ind i din bolig. Ved hjælp af en kompressor og et kølemiddel kan varmepumpen trække varmeenergi ud af den kolde udeluft eller jorden, selv når temperaturen er lav, og forvandle denne energi til varme til rummene eller varmt vand.
De mest almindelige typer til private hjem i Danmark er luft-til-luft varmepumper og luft-til-vand varmepumper. Jordvarmepumper (jord-til-vand) er også populære, men de kræver ofte en større investering og plads til jordslanger.
Hvad påvirker besparelsen ved en varmepumpe?
Besparelsen afhænger af flere faktorer, blandt andet:
- Dit nuværende varmesystem: Hvis du f.eks. bruger olie, er besparelsen typisk større end ved en allerede effektiv gas- eller fjernvarmeinstallation.
- Energiforbruget i dit hjem: Et godt isoleret hus vil få mere ud af varmepumpen, fordi det samlet set kræver mindre energi til opvarmning.
- Varmepumpens effektivitet – COP-værdi: Coefficient of Performance (COP) fortæller, hvor meget varmeenergi varmepumpen kan levere pr. enhed tilført elektricitet. En COP på 3 betyder fx, at du får 3 kWh varme for 1 kWh strøm.
- Elpriser og brændselspriser: De økonomiske besparelser skifter i takt med elmarkedets og brændselsmarkedets priser.
- Varmegenvinding og øvrige anlæg: Nogle varmepumper kan også give varmt brugsvand og er mere eller mindre integrerede i dit varmesystem.
Trin-for-trin: Sådan beregner du din besparelse
At lave en nøjagtig beregning kan virke kompliceret, men her guider vi dig gennem de vigtigste trin, så du kan få et realistisk estimat.
1. Fastlæg dit nuværende varmeforbrug
Det første skridt er at finde dit årlige forbrug af varmeenergi. Dette findes som regel på dine varmeregninger eller ved at kontakte dit forsyningsselskab. For olie- eller gasfyr opgives det som liter olie eller kubikmeter gas, som du så omregner til kilowatt-timer (kWh):
– 1 liter fyringsolie ≈ 10 kWh varmeenergi
– 1 kubikmeter naturgas ≈ 10 kWh varmeenergi
Hvis du har fjernvarme, kan du finde dit energiforbrug direkte i kWh.
2. Find din nuværende årsudgift til opvarmning
Udregn hvad du årligt betaler for din opvarmning. Den nemmeste metode er at tage det samlede varmeforbrug og multiplicere med den pris, du betaler pr. kWh varme eller pr. liter olie/gas.
Eksempel:
Hvis du bruger 20.000 kWh varme og prisen pr. kWh olie svarer til 0,80 kr., koster din opvarmning 16.000 kr. årligt.
3. Estimer varmepumpens energiforbrug
For varmepumper opgøres effektiviteten ofte som COP. En luft-til-vand varmepumpe har typisk en COP på mellem 3 og 5, afhængigt af udetemperaturen.
Det totale elektriske forbrug til varme (kWh el) kan findes ved at dividere varmebehovet (kWh varme) med COP:
Elektricitetsforbrug = Varmebehov / COP
Hvis dit varmebehov er 20.000 kWh, og COP er 4, vil din pumpe bruge 5.000 kWh elektricitet.
4. Beregn eludgiften til varmepumpen
Gang dit elektricitetsforbrug med din elpris pr. kWh.
Eksempel:
Hvis elprisen er 2,50 kr./kWh og varmepumpen bruger 5.000 kWh, bliver regningen 12.500 kr.
5. Sammenlign omkostninger og find besparelsen
Din årlige besparelse bliver differencen mellem den gamle opvarmningsudgift og varmepumpeudgiften.
Med eksemplerne ovenfor:
Tidligere årligt varmeudgift: 16.000 kr.
Varmepumpe el-udgift: 12.500 kr.
Årlig besparelse: 3.500 kr.
Overvej også følgende, når du beregner økonomien
Investeringsomkostninger og tilbagebetalingstid
En varmepumpe kræver en større opstartsinvestering end at fortsætte med olie- eller gasfyr. En luft-til-vand varmepumpe koster typisk 50.000–100.000 kr. inklusiv installation, mens luft-til-luft kan være billigere.
For at få overblik over, hvor hurtigt du “tjenester” investering ind, kan du beregne tilbagebetalingstiden ved at dividere investeringen med den årlige besparelse.
Service og vedligehold
Selvom varmepumper generelt har lavt vedligehold, er der stadig udgifter til serviceaftaler og eventuelle reparationer, som også bør indregnes.
Støtteordninger og tilskud
Det danske energiselskab og staten har løbende støtteordninger for energirenoveringer, herunder varmepumper. Det kan være tilskud til installation eller lavere afgifter, hvilket påvirker det samlede regnestykke positivt.
Eksempel på en beregning
Lad os prøve at samle trådene med et konkret eksempel:
– Bolig på 140 m² med årligt varmeforbrug på 18.000 kWh (olie)
– Pris pr. liter olie: 9,50 kr. (1 liter svarer til ca. 10 kWh)
– Aktuel varmeudgift: 17.100 kr. (18.000 kWh / 10 = 1.800 liter x 9,50 kr.)
– Årlig strømpris til varmepumpe: 2,60 kr./kWh
– Varmepumpe COP: 3,5
– Investeringspris: 75.000 kr.
Elektricitetsforbrug til varmepumpe:
18.000 kWh / 3,5 = 5.142 kWh
Årlig eludgift:
5.142 kWh x 2,60 kr. = 13.369 kr.
Årlig besparelse:
17.100 kr. – 13.369 kr. = 3.731 kr.
Tilbagebetalingstid:
75.000 kr. / 3.731 kr. ≈ 20 år
Det kan umiddelbart virke som en lang tilbagebetalingstid, men det skal ses i forhold til stigende oliepriser, potentielt længere levetid, øget komfort og ikke mindst miljømæssige fordele.
Fordele ved varmepumper udover økonomi
Selvom økonomien ofte er et afgørende parameter, er der flere andre fordele:
- Miljøvenlighed: Varmepumper udleder langt mindre CO2 end fossile brændsler, især hvis din strøm kommer fra grønne energikilder.
- Lavere vedligeholdelse: Varmepumper kræver typisk mindre service og rengøring sammenlignet med oliefyr.
- Øget komfort: Moderne varmepumper kan styres præcist via apps og kan også fungere som aircondition om sommeren.
- Forbedret boligværdi: Mange købere foretrækker moderne, energivenlige løsninger, hvilket kan forbedre din boligs attraktivitet og pris.
Afsluttende råd
Det er en god idé at få hjælp fra en energikonsulent eller varmepumpespecialist til at udarbejde en konkret beregning baseret på dit boligforhold og dit konkrete varmeforbrug. Derudover skal du være opmærksom på klima- og energimærkninger, samt mulige tilskudsordninger.
Hvis du overvejer en varmepumpe, bør du også undersøge:
- Om dit varmesystem er velegnet til varmepumpe (fx gulvvarme er bedre end gamle radiatorer)
- Varmebehovet i din bolig efter isolering og andre energibesparende tiltag
- Så vidt muligt vælg en varmepumpe med høj COP og god dokumentation
På den måde sikrer du, at din investering både bliver økonomisk fordelagtig og bæredygtig på langt sigt.